Gode ting tager tid

Endelig, endelig - blev jeg færdig med mit tæppe. Det har også kun taget nogle år. Ok, i ren strikketid har det ikke taget lang tid - det er som om jeg har haft nogle få dage, hvor jeg har spurtet afsted - men det er nogen år siden, jeg begyndte på dette tæppe.

Opskriften er Ten Stitch Blanket - Et ganske nemt projekt - hvis man ser bort fra jeg ofte lod mig friste af andre projekter undervejs. Men det er okay, jeg vidste fra starten at dette ville tage mig tid.

Hvis du har læst med på Aalerusen og har en virkelig god hukommelse, ved du at jeg 2 gange årligt tager et meget kritisk blik på mine WIP´s og med hård hånd frogger løs eller smider ud. Dette tæppe har overlevet alle ture til The Frog Pond - også selvom jeg har ikke har strikket på det i et helt år.

Måske var det af rene sentimentale grunde, jeg ikke pillede op - dette tæppe begyndte jeg på kort efter jeg blev skilt og da jeg var flyttet for mig selv i min lille lejlighed på Vesterbro (i Odense).

Jeg husker tydeligt, jeg fandt alle mine rester frem - to-trådet uld - og begyndte at spytsplejse og vinde nøglet op. Jeg tænkte på det nye liv jeg skulle begynde; de udfordringer og eventyr, jeg så i øjnene - og på een gang virkede det hele uoverskueligt,  men spændende. Når jeg ser tilbage, ser jeg hvordan tilfældigheder og bevidste valg formede mit liv - lidt på samme måde, som da jeg valgte farver, der gik godt sammen, men stadig var tilfældige i rækkefølgen og jeg vidste ikke hvordan dette tæppeprojekt ville ende...

Jeg har strikket på pind 5 - rundt og rundt. Jeg har strikket sidste maske vrang og taget den løs af på retsiden og der hvor jeg strikkede striben fast på tæppet, har jeg også taget en maske løs af, så der kom en tydelig maske. Hvis dette virker underligt, så se på alle de "helpful notes", der er på Ravelry, de forklarer det meget bedre end mig.

Tæppet måler 140 x 130 efter vask og udspænding.

Noget helt andet:

Min sygemelding har givet mig tid og rum til at være gak. At have dårlige dage, hvor jeg ikke gør meget andet end at sove eller gå rundt om mig selv. Det at have en dårlig dag, har været svært for mig. Jeg blev febrilsk efter at få styr på mine minions og blev deraf endnu mere frustreret, for jeg kunne ikke få dem på geled!

Det var indtil min veninde sagde til mig: "Julia, det er derfor du er sygemeldt - så du kan tage en dag ud af kalenderen og bare have grød i hovedet..."

Jeg er blevet bedre til at acceptere, når jeg har en dårlig dag. Det er jo godt. Men jeg er også ivrig efter at få det bedre - at komme ud i verden og føle jeg har noget at give samfundet.

I starten af min syge periode havde jeg store planer - søgte job i stor stil og var klar til at møde verden med min entusiasme og tænkte at jeg ville få det bedre, når jeg følte mig som en plus-borger. Heldigvis blev jeg ikke kaldt til samtale.

Oppe i LokalPsyk fik jeg at vide, jeg skulle tage det med ro. Tag små skridt - oplev succes med de små sejre og byg på sejrene i stedet for at satse hele baduljen og køre fast i mudderet. Jeg har stor respekt for min kontakt i LokalPsyk, så jeg lytter. Og handler derefter.

Jeg giver besked til Syddjurs Kommune, som tager alle de hensyn, jeg har brug for. Stadig føler jeg, jeg skal gøre noget. Bare en lille smule "noget". Så jeg har fundet mig et sted, jeg kan komme i praktik. Et sted, der kender til alt, hvad der er sket - og et sted, jeg føler mig tryg. Jeg føler mig udnyttet, der hvor jeg var før. Her er jeg ikke bange eller har den mindste smule tvivl om det er et sted, der vil hjælpe til at jeg kan blive rask.

Nu skal de sidste formalier på plads og selvom det kun er 1,5 time om dagen, glæder jeg mig.

Så - gode ting tager tid. Og jeg arbejder på min tålmodighed.

P.S: Jeg har fået en strikkemaskine - og jeg er ved at lære den at Kennet. Glæder mig til at vise mine nye skills.